• ···
Surfer camp og livet på et hostel

Jennifer Aniston´s for the record

For et par uger siden postede Kia det her på sin IG https://www.instagram.com/p/BH2N-0xDw2E/?taken-by=kiaellegaard&hl=da jeg læste indlægget som Jennifer Aniston har skrevet og syntes det er meget relevant i forhold til hvor jeg selv befinder mig lige nu og egentlig syntes jeg det er meget samfundsrelevant.

Da jeg var 25 år, havde jeg regnet det hele ud, når jeg blev 30 år ville jeg være forlovet og senest som 35 årig, ville jeg være gift og helt sikkert være gravid med mit første barn, (for man skal jo have to børn), jeg ville bo i en stor lejlighed med altan i Charlottenlund og være den sejeste karrierekvinde, den bedste mor og total tjekkede kone som altid var overskudagtig, toptrænet og lækker.

Men, da min ekskæreste friede, blev jeg i tvivl, ville vi det samme i livet, skulle det være sådan her resten af livet. Jeg arbejdede som eksport manager i en modevirksomhed, jeg rejste verden rundt og havde overhovedet ikke lyst til at være mor, selvom min daværende forlovede mente det måtte være tid. Vi gik fra hinanden, jeg flyttede fra Gentofte og ind i en lejlighed i København K. Mit liv tog endnu en drejning da krisen kom og min stilling blev nedlagt, virksomheden ville satse på Norden.

I dag er jeg 36 år, jeg er ikke forlovet, jeg har ikke nogen børn, jeg arbejder som selvstændig og ved ikke om jeg nogensinde for børn, og nej, det ved man måske aldrig, men lige nu passer det dårligt og ja, det gør det nok altid, men jeg har ikke lyst, ihvertfald ikke lige nu. Normen og samfundet siger jeg er ved at være lidt “gammel” og hvis ikke jeg snart beslutter mig er det for sent og det vil jeg fortryde. Nu bliver det lige lidt teknisk, men min rygsøjlegigt, har gjort mit bækken stift, det kan ikke give sig (SI led er vokset sammen) https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/knogler-muskler-og-led/sygdomme/oevrige-sygdomme/bechterew-symptomer/ dvs. såfremt jeg gerne vil være gravid, så må jeg ikke få min biologiske medicin 6 måneder før graviditet  (ca. 2 sprøjter), eller under (ca. 3 sprøjter) og heller ikke under amning. Jeg skal have et kontrolleret kejsersnit, så der vil forekomme mange smerter, det kan godt lade sig gøre, men det bliver meget praktisk.

Don´t get me wrong. Jeg er en håbløs romantiker og jeg er vild med tøsefilm, med parret der for hinanden og levede lykkeligt til deres dages ende. Men hvad er lykke og hvem definere det? Mine veninder er i alle størrelser, blandede aldre og nogen har børn, nogen er gift, jeg er vild med alle deres valg, så længe de er glade, raske og lykkelige.

Jeg ved ikke hvor jeg er om 6 måneder eller om 1 år og det kan sagtens være tingene er meget anderledes, men ingen kan spå om fremtiden, så hvorfor ikke leve i nuet og glem alt om “Men man skal jo have børn” “man bør jo blive gift”

Hvem er MAN?

Jeg syntes Jennifer´s mange pointer er rigtig gode og meget relevante, hvem har bestemt at det med at få børn, skal være noget alle kvinder, skal have? Hvem bestemmer jeg er mindre kvindelig, hvis jeg valgte børn fra? Hvis jeg ikke bliver gift gør det mig så mindre lykkelig? Jeg syntes det er vigtigt, der er stærke kvinder som Jennifer, der minder os om vi selv er med til at bestemme hvordan vi vil leve happily ever after….

//JoannaScharlett//

Du kan læse hendes indlæg her: http://www.huffingtonpost.com/entry/for-the-record_us_57855586e4b03fc3ee4e626f

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Surfer camp og livet på et hostel